21. September 2019 20:21:50
Navigation
Forside

DEBATFORUM

Hvad er PCO
PCO kost
PCO artikler
PCO brevkasse
PCO historier
PCO opskrifter
Din gæst har PCO
Dokumentar om PCO

Nyheder
Linksamling
Artikler oversigt
Brugernes opskrifter

Søg
Hjælp
Hjælp til Forum
Link til pcoforum
Om PCOforum.dk
Kontakt pcoforum.dk
PCO Awareness Ribbons

Nyeste artikler
Jeg havde det på for...
En god hverdag med PCO
Jul - Marcipanroulad...
Jul - Marcipan
Jul - Brunkager
PCO Kostvejledere





Mød Majbritt
PCOforum på din mobil
Scan og få PCOforum
på din Iphone el.
Smartphone

Scan og få PCOforum på din mobil

1000 brugere
Statistik
Unikke besøg: 28605188
5943 besøg pr. dag
Se indlæg
PCO forum - for kvinder med PCO » Fertilitetsbehandling/graviditet » Prøver at blive gravid
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv debat
Ægløsningssprøjte
he05
Hej piger!

Endnu en gang vil jeg ty til jeres erfaring og viden - denne gang om ægløsningssprøjte.
Jeg blev skannet i fredags og ENDELIG havde jeg udviklet ét æg, der var klar til ægløsning, mens der var to æg, der var lige ved og næsten! Smile
Jeg fik derfor en ægløsningsprøjte med besked på at gå hjem og lave noget "hjemmearbejde".
MEN nu er jeg bare blevet i tvivl om hvornår, at sprøjten egentlig virker? Frown Jeg har læst mig frem til, at den faktisk først giver ægløsning hele 36 timer efter, at man har fået sprøjten, men min gynækolog sagde, at vi skulle arbejde på sagen allerede samme dag og sagen efter...

Nu helgarderer vi os selvfølgelig, men det ville nu være rart at vide, hvad I har erfaret og ved?! Også mht. smerter. Jeg har en konstant muren i underlivet og ude i den ene æggestok (gætter jeg i hvert fald på). Jeg har desværre også læst mig frem til, at en sådan muren kan tyde på, at ægget ikke stærkt nok og er bristet Sad

Ja, jeg burde måske nok lade være med at læse for meget om det hele, men som I jo nok ved, så fylder det enormt meget i ens tilværelse!

God 4. advent Hug
 
forglemmigej
Jeg tror ikke, du skal være så nervøs for, om ægget er bristet. Jeg havde altid murren og rumlen i æggestokkene op til ægløsningen, da jeg var i behandling. Maven var helt oppustet og bulede ud, så jeg faktisk blev spurgt et par gange, om jeg var gravid Angry

Det er korrekt, at sprøjten giver ægløsning efter 36-38 timer. Jeg fik dog efter kortere tid, så jeg tror, det er en god idé at helgardere, som du skriver. Sæden kan holde sig i livmoderen i 5 døgn, og man mener, at det er bedst, hvis der allerede er sæd til stede, når ægget bliver løsnet, så kom I bare i gang Wink Min gyn anbefalede, at vi var sammen samme dag, jeg tog sprøjten, og to dage senere efter IUI.

Fingerscrossed
Hilsner fra,
Majbritt

Normalvægtig PCO'er.
 
he05
Hej Majbritt

Tak for dit svar Smile

Jeg kan kun sige amen til det med den oppustede mave Sad Kunne faktisk godt ligne en, der er halvvejs i en graviditet lige nu...suk Wink
Men det må jo også betyde, at der sker ting og sager! Lige nu er jeg egentlig også bare ret lettet over, at jeg kan få ÆL, og så må vi bare håbe på det bedste!!
 
dj84
Hej he05

Er lige i samme situation som dig. Jeg fik ægløsningssprøjte i tirsdags, og så har den ellers også bare stået på hjemmearbejde - heller en gang for meget, end en for lidtWink Jeg har også murren i underlivet og utrolig ømme bryster, men det skulle være meget almindeligt siger min læge!

Jeg havde kun 1 stort flot æg, så regner ikke med det helt vilde... men der skal selvfølgelig kun 1 æg til en lille bebs, så krydser fingre for at det lykkedes. Hvis ikke vi er heldige, står den på hormonsprøjter i det nye år!!!

Fingerscrossed at det lykkes for os beggeGrin
K: PCOS - vægttab på 20 kg. M: nedsat sædkvalitet. beh. sted: OUH 3x hj.rul - neg. 2x IUI-H - neg. 1. IVF - ÆO 14/9 1 æg BP. 29/9 POSITIVSmile Lillemanden kom endelig til verden 13.6.11
 
1000fryd
IIh hvor lyder det spændende.. Håber det bedste for jer..!
Tabt 14 kg siden Oktober! Begyndte 3 marts på Svend Linnenbergs diæt og kiloerne beygnder at ryge af i et rask tempo.. ENDELIG efter 5års kamp!! Kan ikke tåle metformin, er blevet tilbudt det nye type 2 medicin, men så længe jeg kan holde den strenge diæt og tabe mig rimeligt vil jeg ikke lave kuk i noget ved at påbegynde medicin Smile
 
Anita
godt nok er det efterhånden en del år siden MEN dengang hed det 24 timer før. hvad angår smerter... tror de fleste oplever det, nu bliver der jo rumsteret rundt med hormoner og man er super fokuseret på alt hvad der rører sig i maven på en. held og lykke
 
Nuggi
Hej piger,
jeg har et spørgsmål, der nok kræver et lidt længere svar, men jeg håber alligevel at der er nogen der har lyst til at svare.....hvordan er vejen frem til ægløsningssprøjten? Jeg mener - hvad er der sket inden da? Jeg spørger fordi jeg er ny-diagnosticeret med PCO og mit besøg hos gynækologen sluttede med en udmelding om at jeg ikke skal forvente at få flere børn uden fertilitetsbehandling, men hvad indebærer det? Jeg blev helt paf og fik ikke spurgt om noget som helst og næste besøg hos gynækologen er den 13. januar.
På forhånd tak.
Hilsner fra
Christina
 
dj84
Jeg kan fortælle at mit forløb har været rigtig langt. Stoppede med p-piller apr. 08. Tog så til lægen i sep. 08 da jeg stadig ikke havde set skyggen af min mens. Han henviste mig til gyn. Desværre var der 6 mdr. ventetid ved gyn. Da dagen endelig kom at jeg skulle til gyn. fik jeg at vide at jeg skulle tabe mig 20 kg. inden vi kunne komme i gang med hormoner. Det gjorde jeg så på ca. 5-6 mdr. Så skulle der tages en masse blodprøver, manden skulle aflevere sædprøve. Jeg skulle ligledes have lavet en HSG-undersøgelse for at se om der var passage i mine æggeledere. Da alt dette var på plads kunne vi endelig komme i gang med Pergotime, der får æggene til at vokse, og derefter Pregnyl ægløsningssprøjte.

Det kræver en ufattelig stor portion tålmodighed at have PCO og gerne vil være gravid. Håber dit forløb går hurtigere end mitSmile
K: PCOS - vægttab på 20 kg. M: nedsat sædkvalitet. beh. sted: OUH 3x hj.rul - neg. 2x IUI-H - neg. 1. IVF - ÆO 14/9 1 æg BP. 29/9 POSITIVSmile Lillemanden kom endelig til verden 13.6.11
 
he05
Dj84: Ja, det lyder som om, at vi er i samme båd Smile Bliver spændende og håber virkelig, at det bedste sker for jer (og for os)!!
Jeg har dog ikke de store forhåbninger, for udover at jeg "kun" har ét æg, så kunne min kæreste ikke være hjemme lige den dag, hvor jeg testede positiv for ÆL. Ved egentlig godt, at vi pco-piger ikke kan stole på en ÆL-test, men var så nysgerrig Wink
Men nu må vi se...om ikke andet, så er det flere år siden, at jeg sidst havde ÆL, så bare dét er noget at fejre Smile
Du må endelig give besked om hvordan det er gået! Krydser alt hvad krydses kan Fingerscrossed

Nuggi: Jeg fik konstateret PCO da jeg var 19 år, da jeg efter p-pille stop ikke fik min menstruation. Trods min diagnose måtte jeg kæmpe en stædig kamp mod min læge, da min kæreste og jeg ønskede at blive forældre. Min læge var nemlig af den opfattelse, at vi bare skulle se tiden an, og at det nok ikke ville blive noget problem, da jeg er ung og normalvægtig. Men der skete selvfølgelig intet Angry
Efter lidt tovtrækkeri fik så ENDELIG en henvisning. Jeg går hos Svend Lindenberg og der var dengang ventetid på 7 uger...det kunne være langt værre...
Jeg blev med det samme sat på Provera og Pergotime, der ingen effekt havde. Efter 35 dage uden virkning fik jeg 6 dage med 50 IE Purgeon efterfulgt af 4 dage med 75 IE og så skete der noget. På den sidste dag med Purgeon fik jeg ÆL-sprøjten.

Ligesom du nok også kan læse dig til herinde, så skal man ikke altid tage de praktiserende lægers (eller endda gynækologers) ord for gode varer, da de ofte ikke er sat nok ind i PCO.
Da jeg fik konstateret PCO som 19-årig fik jeg blot stukket en brochure i hånden og af vide, at mange andre kvinder led af det. Men det var først, da jeg ønskede at blive gravid, at det virkelig gik op for mig hvad PCO indebar Sad

MEN heldigvis så kan man rigtig meget i dag, og det gælder om at væbne sig med en kæmpe portion tålmodig (ligesom dj84 skriver) og optimisme Smile
 
Nuggi
Hold da op det lyder som en lang vej for jer. Mange tak for jeres uddybende svar! Det er virkelig en stor hjælp for en "nybegynder" som mig selv, at man tale med nogle der har erfaring med det i stedet for min læge der i 1,5 år har nægtet at undersøge om jeg har PCO. Min gynækolog sagde efter første scanning af mine æggestokke at jeg skal i fertilitetsbehandling, så jeg kommer nok hurtigere i gang. Hun har også meldt ud at hun vil henvise mig til en anden, der ved mere om PCO - rart at hun har selverkendelse nok til at vide at hun ikke kan vejlede mig nok. Jeg er optimist....jeg ved at jeg kunne have fået en meget værre "dom" end PCO og desuden er jeg så heldig at jeg har en sund og rask søn på tre år og det betyder rigtig meget i denne her sammenhæng.

Hilsner fra
Christina
 
he05
Hej Christina
Det er egentlig underligt, at mange har erfaring med, at lægerne enten ikke vil undersøge for pco eller negligerer sygdommen Frown
Men som du også selv skriver, så er pco heller ikke den værste dom at få. Jeg har det i hvert fald sådan, at så ved jeg da i det mindste hvad jeg har at kæmpe med. Modsat f.eks. de par, der af uforklarlige grunde er barnløse...

Dejligt, at du allerede er mor - så lykkes det helt sikkert igen Smile

Forresten lyder din gynækolog også som "en god en af slagsen", der ved, at han/hun ikke ved nok om pco!

Held og lykke med det hele! Smile
 
Malle
Den der Pregnyl ægløsningssprøjte, er det en man selv skal sprøjte sig med?? Er lige blevet færdig med p-pillerne og skal tage pergotime på 3. dagen i min mens og derefter sprøjten.
Men jeg gruer da lidt for at skulle sprøjte mig selv...
Har prøvet at blive gravid 2 ½ år.
Fik konstateret PCO August 2009.

Nu gravid efter første IVF Yes.
 
dj84
Ja, du skal selv sprøjte dig med Pregnyl derhjemme. Det er bare med at få blandet ampullerne, og så stikke med det samme - ikke noget med at tænke for meget over detSmile Ved godt det er lettere sagt end gjort - men hvis du ikke selv har mod på det, kan din kæreste måske hjælpe dig?
K: PCOS - vægttab på 20 kg. M: nedsat sædkvalitet. beh. sted: OUH 3x hj.rul - neg. 2x IUI-H - neg. 1. IVF - ÆO 14/9 1 æg BP. 29/9 POSITIVSmile Lillemanden kom endelig til verden 13.6.11
 
he05
Jeg stikker mig selv med Puregon, men selve ægløsningssprøjten giver min gynækolog mig. Jeg bliver scannet, så de ved meget præcist hvornår, at jeg har et æg klar til ægløsning. Pøj pøj med det Smile
 
Spring til debat:
Lignende tråde
Debat Forum Svar Nyeste indlæg
Provera, pergotime og ægløsningssprøjte Metformin eller anden medicin 4 15-05-2012 10:15
Ægløsningssprøjte Prøver at blive gravid 7 31-03-2011 10:44
1. Ægløsningssprøjte i morgen :) Prøver at blive gravid 10 26-03-2011 14:11
Erfaring med Tamoxifen og ægløsningssprøjte søges? Prøver at blive gravid 9 18-03-2011 19:17
Log ind
Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 2

Brugere online: 0

Antal brugere: 3,176
Nyeste bruger: Lillefis lykke
PCO Forum på Facebook
Kort og godt - PCO kosten
Artikel om PCO
Din gæst har PCO

PCOS awareness ribbon