Antal indlæg: 394 Tilmeldt: 15.07.08 Bopæl: 2660 Alder: 36 år
Hej piger
Jeg har gået og filosoferet over validiteten af GI tabeller (og dermed GL og SI).
Jeg tvivler ikke på, at de er en god rettesnor, men heller ikke mere.
Mine tanker er, at en madvares GI må være afhængig af flere faktorer:
- Dyrkningsforhold: friland / drivhus, jordbunden, solskinstimer, økologisk / konventionelt.
- Sted: jeg tror der er forskel på, om en gulerod er dyrket i Australien eller Danmark.
- Forarbejdning: et eksempel kan være havregryn. der må være stor forskel på gryn af afskallet havre som er dampet og lavet til gryn som næsten smuldrer til mel når man rører dem og gryn af hele, grovvalsede havrestykker.
Jeg vil ikke skyde tabellerne i sænk. Jeg bruger dem selv, og det er dem som har reddet mig væk fra daglige PCO gener. Jeg vil til gengæld gerne slå et slag for, at man ikke konsekvent udelader madvarer, før man har prøvet sig lidt frem.
Hvad tænker i andre?
:-) Hanne
Jeg ved snart alt om mit syndrom - og alligevel vejer jeg stadig alt for meget...
Antal indlæg: 760 Tilmeldt: 21.06.08 Bopæl: Hillerød Alder: 23 år
Ja, det har du ret i: men jeg tror, at dyrkningsforhold og sted lige netop i forhold til SI m. fl. ikke giver det store udsving.
F.eks. er økologiske grøntsager ofte sødere end konventionelle, synes jeg, men det kan jo skyldes, at konventionelle bare har et højere indhold af vand, så at GI/GL egt ikke er højere i økologiske...?
Men jo, forarbejdning betyder helt klart noget. F.eks. er SI for grøntsager i Spis dig gravid for RÅ grønt, så vidt jeg har forstået, men det må jo være noget højere for forarbejdede?? Store muskelsmerter siden maj 05, men først efter 3 år blev pco opdaget. Kan ikke tåle Metformin og skal tabe mig ca. 20 kg.
Antal indlæg: 745 Tilmeldt: 11.09.09 Bopæl: Nordjylland! Alder: 33 år
Jeg tænker, at det lyder meget fornuftigt!
Det du nævner med havregryn lyder også rigtig - da der jo også er forskel på fx hel byg, bygflager og malet byg...
Men helt præcise svar får vi nok aldrig...og som du siger, skal man nogle gange prøve sig frem. Teori og praksis hænger ikke altid sammen...heldigvis da, når det er til vores fordel...
Jeg har netop gået og tænkt, at der også må være forskel på rodfrugter, der er tilberedt, så de stadig er sprøde i midten og rodfrugter, der er helt gennemkogte/stegte...
Mine børn elsker nemlig rodfrugtfritter de her dage...
Antal indlæg: 468 Tilmeldt: 16.09.09 Bopæl: Slagelse Alder: 28 år
Jeg tænker, at du har ganske ret, og at du er inde og nævne nogle ting, jeg selv har tænkt meget over.
Dyrkning: Jeg tror på, at der er forskel på fx økologisk og konventionelt dyrkede grøntsagder og frugt. Eller kød for den sags skyld. Det kan godt være, at det ikke har det store at sige i forhold til GI og SI, men det må være bedre for kroppen at indtage rene produkter uden sprøjtemidler og pencillinrester.
sted: Jeg har faktisk ikke tænkt så meget over det med stedet, men jordbunden og især antallet af solskinstimer har vel en betydning. Jo mere sol, jo mere fotosyntese og jo mere sukker bygger planten ind i sin struktur. Tropiske frugter er fx ofte mere søde end dem vi har her i DK og derfor heller ikke lige så egnede til pco...
Forarbejdning: For mig er det logik, at jo mere fødevaren er "pakket" ind, jo længere tid må det tage for kroppen at pakke den op. Dvs. at grove og hele produkter er længere tid om at nå blodsukkeret end raffinerede og forfinede.
Jeg kan sagtens finde på at spise grovvalsede havregryn, groft stenkværnet speltmel og lignende, og det gør ikke, at jeg bliver dårlig. Jeg bager også selv rugbrød og boller, og det fungerer også fint.
Det er det svære med pco - vi er så forskellige - når andre siger, at de synder med rugbrød, så kan jeg ikke helt følge med, for i min verden er rugbrød skam ok. Ikke i enorme mængder, der udgør 80% af kosten, men 1-2 skiver på en dag er fint.
Jeg vil gerne bringe en ekstra kategori i spil:
Årstid
Der må være forskel på, hvornår produktet er høstet og hvor lang tid det har lagret. Eksemplet kunne være kartofler. Nye kartofler indeholder langt mindre stivelse end vinterkartofler, og det er skam videnskabeligt bevist.
For mig trigger nye kartofler ikke noget, mens at vinterkartofler starter sukkerhungeren.
Man må prøve sig frem, og man må samtidig finde en sti, man kan holde ud at følge, for det her er jo for resten af livet.
Jeg kan da også godt følge en meget stram kur og lade være med at spise rugbrød og kulhydrater i en periode, men så ved jeg også, at jeg vil falde i med begge ben på et tidspunkt og nærmest gå amok i al det forbudte.
Normalvægtig pco'er. Har været i behandling hos CFC.
Gravid på ganske naturlig vis, mens vi ventede på at fortsætte med andet IUI Fantastisk og uforståeligt!
Antal indlæg: 394 Tilmeldt: 15.07.08 Bopæl: 2660 Alder: 36 år
Tak for jeres tilbagemeldinger - det er godt at læse, at jeg ikke er den eneste som har tænkt de tanker :-)
Lisette: jeg havde ikke tænkt på, at økologiske grønsager måske har et højere GI end de konventionelle, pga. højere vandindhold. Det er rigtigt at de er sødere, men jeg har tænkt at de vokser i deres eget tempo, og derfor har flere næringsstoffer - men det giver selvfølgelig også et mere koncentreret kulhydrat indhold!
BKL: jeg har også tænkt på den med rodfrugterne, hvor meget de er tilberedte. Vi spiser dem rå i forskellige former (er efterhånden blevet gode til de mere avancerede som rødbeder, glaskål osv.) - men jo, hvis ikke man overbager dem, så må deres GI være lavere!
Happel: er ganske enig i det du skriver - og ja, årstiden må også være en faktor. Jeg kan også godt spise lidt nye kartofler, så jeg spiser kartofler nu, og holder mig fra dem resten af året ... lidt ligesom de andre fødevarer som er i sæson.
Som du ganske rigtigt skriver, så kan man godt holde en stram diæt i en kortere tid, men PCO kosten er for resten af livet!
-Hanne
Jeg ved snart alt om mit syndrom - og alligevel vejer jeg stadig alt for meget...
Gå til debat:
Log ind
Er du endnu ikke tilmeldt bruger? Klik her for at oprette dig.