Antal indlæg: 1 Tilmeldt: 22.01.15 Bopæl: Danmark Alder: 27 år
Hej
Har lige fundet frem til denne side, så nu vil jeg lige forsøge mig med mit første debatindlæg.
Jeg har ikke fået konstateret PCO endnu, men min gynækolog har sagt, at hvis jeg ikke begynder at tabe mig, og spise PCO venligt, så vil jeg ende med at få det.
Jeg døjer dog allerede med uønsket hårvækst, simpelthen over det hele, som jeg er meget ked af
Det snakkede jeg så med min gynækolog om, og hun mente at vi skulle prøve at sende en henvisning til OUH, og se om de ville behandle mig. Kort tid efter fik jeg en tid, og kom til forundersøgelse, hvor de mente at mine hår i ansigtet ikke havde fået lov til at gro længe nok, efter fjerning med voks. Så jeg fik af vide, at jeg ikke måtte fjerne dem med andet end skraber, og så skulle jeg komme igen om 8 uger.
Så mit spørgsmål er:
Hvor slem skal hårvæksten være, før at de vil behandle en?
Jeg har fjernet mine hår med skraber lige siden forundersøgelsen, men synes simpelthen at mine hår er blevet meget stivere og tykkere. Næsten ligesom skæg, så jeg ville da være helt ekstrem ked af, at de vurderer min hårvækst til ikke at være slemt nok til behandling.