Debatemne: PCO forum - for kvinder med PCO :: Gode råd til at tænke positivt

Oprettet af Jannie1988 d. 12-07-2012 21:45
#1

Min kæreste og jeg er blevet henvist til fertilitetsbehanding for ca. 1 måneds tid siden. Nu går vi spændt og venter på, at vi skal til den første samtale.

Dog tager jeg tit mig selv i at tænke; Det lykkes nok aldrig for mig.
Det er super hårdt at have den tanke hver dag.
Vil virkelig gerne se positivt på det, men synes det kan være svært.
Måske det også handler om at jeg forbereder mig på, hvis det nu aldrig lykkes.
Så kan man kun blive glædeligt og positivt overrasket, hvis det så lykkes.
Og selvfølgelig handler det om, at det er svært man ikke kan få børn ligesom "alle andre" kan, når det er det man ønsker mest af alt.

Når jeg taler med min kæreste om det, siger han; Vi har jo ikke engang være til den første samtale endnu.
Og det har han da så evig ret i.

Er der andre der har haft eller har de samme tanker?
Eller har gode råd til, hvordan man tænker positivt omkring det og ser lyst på fremtiden??

Redigeret af Jannie1988 d. 14-07-2012 23:48